60
til Schiras, af fattige Forældre; Krigen med
Tyrken nødte ham til at forlade tilig sit Fædrene¬
land. Hvn havde siden det Uhæld at blive fan¬
get af de Christne, som da ikke vare bedre end
Tyrker. Efter nogle Aars Slaverie forbarmede
en riig Mand sig omsider over ham, og kiøbte
ham frie. Jeg behøver ikke at fortælle mere, for
at bevise, at Sadi var et Genie, som dannede
sig selv. Tiderne vare ikke engang oplyste nok,
for at agte saadanne Arbeider; Sadi levede der¬
for sin meeste Tid i Eensomhed, og fornøiede sig
med at antegne sine Betragtninger og Erfaringer,
for at gavne engang en bedre Slægt. Denne
Friehed skulde han maaskee ikke engang have nydt,
dersom Abubeker ikke til den Tid havde regieret i
Damascus; Denne Caliphe, som var Sadis
Beskytter, agtede Frieheden, og den ærede ham
igien. Sadis Skrifter ere alt for fulde af Ge¬
nie, til at kunne være indgivne af en slavisk
Geist; De bære Sandhedens Stempel, og der
hersker alt for megen Frimodighed i dem, til at
ansee det, som siges til Abubekers Ære, for en
hykkelsk Roes. Han har efterladt sig tvende
Skrifter, af hvilke det ene kaldes Kolarum,
Rosenhaven, og det andet Pomarsum; Æble¬
haven. Det første, som indeholder Moralske
og Politiske Fabler, er oversat i det Tydske af
Olearius, og i det Latinske af Gentius. J
