01
det Franske have vi tvende Oversættelser i Prose,
een af du Kver, og een af Galsand. Hr.
bret har og oversat nogle Fabler paa Vers.
dette og det følgende Blad vil jeg anføre nogle.
Stykker af et Skrift, som na omstunder er i stor
Anseelse hos Østerlandske Folk, og som interes¬
serer alle Nationer, og fortiener at sættes ved Si¬
den af de beste af Grækernes og Romernes
Verker.
Glimrende Metal! som Jordens Salt frem¬
bringer midt iblant Giften. Du, som var den
første Aarsag baade til vore Misgierninger og
til vore Ulykker. Vi Daarer og Elendige, hvor
ofte skal man dog igientage det, som man tusende
gange har sagt os, at intet er os saa skadeligt
som Guldet? J Jndostan reiste engang Zehir,
Amar og Mustadi, alle tre af lige Alder, de el¬
eskede og agtede hinanden, og vare ærlige Folk,
i det mindste troede de selv, at de vare det, og
ofte veed man ikke selv ret hvad man er. Vi
maae prøves for at kiende os selv, om Hiertet og
er saaledes, som det synes at være. En Skat
faldt dem i Øinene, og den satte deres Venskab
paa Prøve. Ved Synet deraf bleve deres Siele
rørte, og de troede, at de følte en ædel Glæde.
At deele Skatten, var at fornærme deres ømme
Venskab. Vi skulde elske hinanden endnu mere,
sagde de, dersom vi nyde uden Deeling denne
