03
Neppe havde de smagt den, førend begge Mor¬
derne følte de heftigste Smerter, og styrtede,
hvem skulde vel have troet det? i det samme Øie¬
blik døde ned paa Jorden. Var det Himmelens
Hevn, som bortrykkede dem? Nei, det var
Amar, som og paa sin Side havde Lyst til Skat¬
ten, og som, for at skille sig af med sine Ven¬
ner, havde forgiftet Pasteten. Skatten har
altsaa nu ingen Eiere: hvem skal finde den? Ak!
den skal maaskee endnu giøre et Menneske ulykke¬
ligere, end den har gjort vore tre Venner.
Jeg saae engang ved Jndgangen af Tem¬
plen i Mecca en Dervisch; Han laae udstrakt
paa Jorden, og raabte med en høi Røst: O
barmhiertige Gud, hvad kan Du vente af Men¬
nesket, af dette ringe og svage Kreatur? Hvor
meget jeg end har gjort for at ære Dig, og end¬
skiønt jeg har opoffret mit heele Liv til Din Dyr¬
kelse, kommer jeg dog her for at bede Dig om
Forladelse, fordi jeg ikke har æret Dig nok.
Tienere bede om Løn for deres Tienester, og
Kiøbmænd om Betaling for deres Vare; men
jeg, store Gud, jeg fører med mig i Din Tem¬
pel det blotte Haab, og ingen Ret til at bønhø¬
res. Mine uafladelige og ivrige Bønner, min
fuldkomne Lydighed mod Din Lov, mine Faster,
mine Prædikener, min Bodfærdighed; hvad
skulde jeg med alt dette kunne fortiene af Dig?
