05
Jeg fandt engang ved Søe-Bredden en
Munk, som var halv opædt af en Tiger; Han
var nær ved at døe, og leed meget. Store
Gud! sagde han, jeg takker Dig, fordi jeg
plages kuns af Smerte, og ikke af en ond Sam¬
vittighed.
Nogle Eremiter plyndrede en Caravane.
Kiøbmændene bade dem med Taarene i Øinene,
at de i det mindste vilde lade dem beholde saa
meget, som de behøvede til at fortsætte deres
Reise; men Eremiterne vare ubevægelige. Den
viise Lockman var da iblant dem, og en af Kiøb¬
mændene sagde til ham: Hvorfor undervise J ikke
bedre disse onde Mennesker? Jeg underviser dem
ikke, sagde Lockmann; hvad skulle de giøre med
Viisdom? Hvad giøre J da? Jeg søger, svarede
Lockmann, at finde, hvorledes de ere blevne saa
onde.
Guds Barmhiertighed havde engang ført et
lastefuldt Menneske til et Selskab af gudfrygtige
og dydige Folk. Han blev rørt af deres Dy¬
der, foresatte sig at efterligne dem, og at aflegge
sine gamle Vaner. Han blev retfærdig, nøi¬
som, taalmodig, arbeidsom og godgiørende;
Man kunde ikke nægte hans gode Gierninger,
men tillagde dem onde Hensigter; Man roste
hans Opførsel, og foragtede hans Person. Man
vilde altid dømme ham efter det, som han havde
