66
været, og ikke efter det, som han var bleven.
Denne Uretfærdighed gjorde ham bedrøvet, han
udøste sine Taarer i Skiødet af en gammel Ere¬
mit, som var meere retfærdig og menneskelig
end de andre. O min Søn! sagde den gamle
Mand til ham, tak Gud, at du er bedre end
dit Rygte. Lykkelig er den, som kan sige:
Mine Fiender og Misundere laste saadanne Feil
i mig, som jeg ikke har! Hvad skader det, der¬
som du er god, at Menneskene forfølge og straffe
dig, som en ond Mand? Er det ikke nok for at
trøste dig, at du har to saa gode Vidner om dine
Handlinger, som Gud og din Samvittighed.
Jeg sagde engang til en ærværdig gammel
Mand: Menehedin beskylder mig for at være li¬
derlig, og denne Tale giør mig skamfuld. Min
Søn, svarede den Gamle, beskiem du ham igien
med din Ærbarhed og din Dyd.
En Konge døde uden at efterlade sig Arvin¬
ger, og ved sit Testament gav han Kronen til
den, som efter hans Død gik først ind i Byen.
En fattig Munk kom just til Porten, da Kongen
var død, og han blev kronet. Han fik nok at
bestille med de Kriger, som han maatte føre,
med at ophielpe Handelen, formindske Skatterne,
befordre Konsterne, og skaffe heele Folket Næ¬
ring. Han havde hver Dag nye Uroeligheder
og nye Bekymringer. Een af hans forrige Be¬
