68
tillade det: Jeg skulde tabe, sagde han, den
Kierlighed, som jeg har for min Kone, og denne
Kierlighed giør mig lykkelig. Siig mig, du Viise!
hvad er Mennesket best, Lyksalighed eller Jndsigt?
O Sadi! forlad Daaren; Opfyld dit
Hierte med Velvilligheds søde Følelser, og du
skal have Medlidenhed baade med det Menneske,
som bedrages, og med det, som bedrager. For¬
lad endog Synderen selv; thi andres Laster give
dig jo ofte Anledning til at øve Dyden.
Nurschivans Søn saae engang en Viis, som
havde Øinene og Hænderne opløftede til Himme¬
len, og Ansigtet henvendt til Østen. Han giorde
denne Bøn til Gud: O store Gud! hav Barm¬
hiertighed med de Onde; Thi mod de Gode har
Du beviist Naade nok, i det Du giorde dem Gode.
(Fortsættelsen følger i det næste Blad)
No. 211.
Mandagen, den 24 Januar. 1763.
(Fortsættelsen af den Persiske Digter Sadi.)
E¬
n Konge havde fordømt een af sine Slaver til
Døden. Slaven sagde i Fortvivlelse meget
Ondt om Regieringen. Hvad er det, han siger,
