71
lod han ved nyttige Foretagender udflyde iblant
Folket. En Hofmand gav ham engang denne
Erindring: Dersom Fienden kommer paa Eders
Grændser, hvormed skulde J da kunde modstaae
ham, siden J haver uddeelt alle Eders Penge
iblant Folk? Da, svarede Kongen, vil jeg for¬
lange dem tilbage igien af mine Venner.
En Munk blev for hans Gudsfrygt agtet
saa meget i Bagdad, at baade Folket og de Store
havde Tillid til hans Bønner. Hoschas Joseph,
Tyran af Bagdad, gik til ham, og sagde: Beed
Gud for mig. O Gud! sagde Munken, i det
han løftede sine Hænder op til Himmelen, tag
Hoschas Joseph bort af Verden. Ulyksalige!
du ønsker jo Ondt over mig, sagde Tyrannen til
ham. Jeg beder Himmelen, svarede Munken,
om den større Naade, som den kunde bevise dig
og dit Folk.
Jeg spadserede med min Ven paa den he¬
deste Tid af Dagen i en Buegang af høie Træer,
som udgjorde en Hvelving af grønne Blade, hvilken
Solens Straaler ikke kunde giennemtrænge. En
Bæk, som flød imellem disse Træer, vedligeholdt
Kiøligheden af en grøn Plet, som indbød den
Trette til Hvile. Jeg saae den Uretfærdige ligge
paa dette Grønne, og han sov sødt. Gode
Gud, sagde jeg, Erindringen af de Mennesker,
