12
som han har gjort ulykkelige, forstyrrer den ikke
den Uretfærdiges Hvile? Min Ven hørte det og
svarede mig: Gud lader de Onde sove for at skaffe
de Gode Roe.
En ung Konge, som tænkte ikke paa andet
end paa de Fornøielser, som hans Hof=Folk for¬
skaffede ham, sang engang paa en Fest disse Ord:
Jeg nød den forbiegangne Tid, jeg nyder den
nærværende, og jeg begynder at nyde den tilkom¬
mende, glad og vel tilfreds. Intet Haab, in¬
gen Frygt foruroeliger mig. En Fattig, som
sad under Vinduet af Salen, hørte Kongen tale,
og raabte til ham: Dersom din egen Skiebne ikke
forvolder dig nogen Bekymring, har du da aldrig
bekymret dig om vores? Kongen blev rørt af
denne Tale, han gik hen til Vinduet, han be¬
tragtede i nogen Tid den Fattige med stor Agt¬
somhed, og uden at tale til ham, lod han ham
give en anseelig Sum. Siden gik han ud af
Salen, for at anstille Betragtninger over sit for¬
biegangne Liv. Han fandt, at han havde for¬
sømt alle sine Pligter; han skammede sig derved,
og begyndte nu selv at bekymre sig om de Regie¬
rings-Sager, som han før havde ladet afgiøre
ved andre. Ved saadan en bestandig Beskiefti¬
gelse indførte han snart igien god Orden i Riget.
Efter at han saaledes havde begyndt at forestaae
selv Regieringen, hørte han mange besvære sig
