13
over de Laster og Uordener, som bleve begaaede
af den fattige Mand, hvilken Kongen havde gjort
riig. Omsider saae han ham selv en Dag uden
for Porten af sit Slot; Manden var da bleven
lige saa arm igien, som han havde været før;
han var bedækket med Pialter og gik om at tigge.
Seer du, sagde Kongen, til een af de Viise ved
hans Hof, det er Virkningen af Godhed? Du
veed selv, hvor meget jeg gav dette Menneske,
og see nu, hvad er Frugten deraf? Mine Vel¬
gierninger have kuns fordervet den Fattige. De
have været ham en Kilde til nye Laster og til nye
Elendighed. Det er sandt, svarede den Vuse
ham, fordi du har givet den Fattige det, som
burde gives til Arbeideren.
En Minister faldt engang i sin Konges
Unaade, og boede siden som en Eremit, i et lidet
Huus paa Landet. Da han ikke havde fortient
denne Unaade, trøstede han sig snart igien, og
begyndte at finde Smag i den nye Levemaade,
som han havde udvalgt. Kongen, som elskede
ham, og agtede hans Gaver, følte snart det
Tab, som han havde gjort, og opsøgte ham for
at bede ham komme tilbage til Hoffet; Men Mi¬
nisteren undslog sig derfor, og sagde: Du har op¬
løftet mig til de høieste Værdigheder; Jeg var i
min Høihed lykkelig nok til at overvinde dens Fri¬
stelser. Du har nødt mig til at søge denne Een¬
