somhed igien, og jeg føler allerede dens Lyksa¬
lighed; lad mig nyde den fremdeles i Roe.
Kongen paastod endnu det samme: Jeg behøver,
sagde han, en oplyst Forstand, og et ærligt og
godt Hierte, som kan hielpe mig at bære Byrden
af min Magt, og hos dig alene finder jeg alle de
Egenskaber, som jeg behøver. Du skal finde
det samme, svarede Ministeren, hos andre,
dersom du vil søge derefter hos de Folr, som
ikke søge dig.
Man spurgte engang det lille Dyr, som
gaaer altid for Løven: hvorfor har du opofret
dig saa ganske til Løvens Tieneste? Fordi, svarede
Dyret, jeg lever af det, som han levner fra sit
Bord. Men hvorfor gaaer du da ikke nærmere
til ham; han skulde da give dig flere Beviis af
sit Venskab og sin Taknemmelighed.
Ja,
men, om han blev vred i det samme?
En af mine Venner kom engang og beklagede
sig for mig; Jeg har ingen Midler, sagde han,
og jeg har en stor Familie. Jeg kan ikke bære
længer Byrden af dens Elendigheder og af min;
Jeg har i Sinde at forlade mit Fædreneland,
hvor jeg skammer mig ved min Fattigdom.
et fremmed Land kan jeg være fattig uden at
skamme mig, fordi jeg der er ubekiendt. Nogle
Ulyksalige have saaledes søgt en Trøst i at døe
blant Fremmede, hvor de hverken bleve foragtede
