70
Mand blive behandlet som en Misdæder. Min
Ven, svarede jeg, J erindrer mig om en Fabel,
som jeg har hørt fortælle om en vis Ræv, som
var lidt klogere end J. Man saae ham engang
løbe af alle Kræfter, og at flye hen til sin Huule.
Hvorfor løber du saa stærk, spurgte man ham,
har du gjort noget Ondt, som du frygter at blive
straffet for? Nei, svarede Ræven, Gud skee
Lov, min Samvittighed har intet at bebreide mig;
men jeg hørte nyelig Jægerne sige, at de behøvede
en Dromadarius, at de vilde fange een, tæmme
ham og bruge ham til deres Tieneste. Men
hvad Liighed, sagde man til Ræven, er der
imellem dig og en Dromadarius? Min Gud,
svarede den, vittige Folk have altid Fiender;
om nogen af dem faldt paa at pege paa mig og
sige til Jægerne, see der er en Dromadarius,
blev jeg jo forjaget, fanget, bundet, uden at
nogen gav sig den Umage at undersøge min Sag.
Men, for at komme til Eder igien, min Ven,
jeg kiender Eders Redelighed; men falske Menne¬
sker skulle legge Snarer for Eder; Den Onde
skal tale ilde om Eder. Fyrsten skal lade sig ind¬
tage deraf, og hvem finder J vel ved Hoffet,
som vil forsvare Eder? Vær tilfreds med Lidet,
Havet er Veien til Rigdomme; men dersom J
elsker Eders Sikkerhed, da blive J paa Bred¬
den. Jeg fornam, at min Ven var ilde tilfreds
