17
sine Pligter meget nøie. Nøiagtighed hos Betien¬
tere er det sikkerste Beviis, at et Land regieres vel.
En Konge besluttede af Overilelse at lade
en Dydig afstraffe. O Konge, sagde denne
til ham, min Lidelse endes med mit Liv; men
din begynder først og skal vare evig. Kongen
benaadede ham.
En fattig Mand havde to Sønner. Han
døde. Den ældste kom til Hoffet; han vidste at
behage, og han fik et Embede. Den yngste dyr¬
kede et lidet Landgods, som hans Fader efterlod,
og Nvede af sine Hænders Arbeide. Engang
sagde den ældste til den yngste; hvorfor lader
du dig ikke see ved Hoffet, hvi søger du ikke
at blive bekiendt af de Store? Du skulde da
ikke have nødig at arbeide saaledes for at leve.
Hans yngre Broder svarede: Hvorfor arbeider
du ikke som jeg, at du ikke skulde have nødig
at giøre Opvartninger.
Nogle af Cosroes Ministre overlagde en meget
vigtig Sag i Nærværelsen af Busurshumhur,
og de afgjorde den, uden at denne Viise ta¬
lede et Ord. En af Ministrene spurgte ham,
hvorfor han taug? Fordi, sagde han, jeg fandt, at
J havde Ret, og at J tænkte meget vel i den Sag.
Jeg kunde derfor ikke have talt uden for mig selv,
og i Raadet bør man ikke tale uden for det Al¬
mindelige.
