80
No. 212.
Fredagen, den 28 Januarii 1763.
J¬
ndholdet af følgende Forsøg til et riimfrie Digt
er taget af det, som den gamle Persiske Hi¬
storie fortæller om Kong Phridun og hans Søn
Manughar. Poeten har ikke brugt sin Friehed
til at digte, uden saa vidt det behøvedes for at
indklæde en sandfærdig Tildragelse i et Syn.
Vov det, min Sang! at fortælle om Persiens Roes, om
Manughar,
Phriduns værdige Søn.- Phridun, den Retskafne kaldt
Stor, som Helt og Regent; dog større, som Ven og som Fader,
Størst, da Han Persiens Prinds gav denne hellige Lov.
Viid Søn! hver Dag af dit Liv, du skal dine Lige beherske.
Er som et Blad af en Bog, skrives for sildigste Slægt;
Vogt hvad du skriver, og lad ei et eneste Blad ubeskrevet;
Lev, saa du selv i din Død ei skal fortryde dit Liv.
Og, som han tænkte, saa levede Phridun. Hvad tænkte
Manughar?
Alt ved tidlige Dyd tegner han Dagenes Tal.
