81
See, hvor iler han hen til Solens herlige Tempel,
Hellig at holde med Bøn Dagen, der Livet ham gav;
Langsom, tankefuld, taus, til Helligdommen sig nærmer -
Stedets betagende Skræk den nu hans Taushed afbrød:
Mithra, alletings Udspring! hellige først mig ved Mubad,
Bøiet mod Alterets Jld her at tilbede for dig."
Thi udi Persernes Tempel paa Alteret flammer en Lue,
Næret af Mubad, det Navn gives den ypperste Præst:
Vendt imed Jlden tilbeder man Mithra, dog indvier Mubad
Selv først Tienesten ved Ofring, Opløftelse, Bøn.
Alt var Rheddher udgangen mod Solens Opgang at bede,
Persiens største Prophet, Jldens og Alterets Præst;
Prindsen ham følger, og fandt ham, hvor han var vant ham at
finde,
Udbryder, da han ham seer hist paa Beskuelsens Høi:
Og denne Sted er mig hellig; - hver Sted er den sande
Guds Tempel,
Saa har Magerne lært, aldrig min Siel det forgleml¬
Men især vær mig hellig, du Høi! her saae jeg i Syner,
Hvilken Rædselers Hær blev fra os naadig afvendt!
Som jeg tilbad imod Solen, og bad for mit Fædrene Rige,
Tordenen Solen fordrev, Høien omspendtes af Skræk,
Havet opbruste, alt bævede Jorden! - da frembrød af
Mørket
Snart den oplivende Soel, bortdrev den truende Skye;-
Det er nu opfyldt! - Hvor ydmyg nedfaldt her Manughar
til Jorden!-
a Guds Finger det var - Priis skee Himlenes Gud!,
Sneedorffs Skrift.5 Bind.
