93
saa mange Indretninger blev der endnu noget til¬
bage at giøre, førend man kunde see Nytten
deraf. Alle onde Følger af en lang Fordervelse
ophøre ikke i det samme Øieblik, som man tager
Aarsagen bort. De ere blevne til Vaner, og
ved Vanen til den anden Natur. Den Træg¬
hed, Stivhed, Ulyst og Ladhed, som ere Føl¬
ger af Bondens Trældom, ophørte ikke i det
samme Øieblik, da man forbedrede hans Vilkaar;
Tvertimod, en fuldkommen Frihed skulde i Be¬
gyndelsen føde en større Ulykke af sig, som var,
at han misbrugte sin Frihed til at forlade en
Stand, af hvilken han saa længe havde været
kied. Han maatte derfor endnu nødes til den,
for siden at elske den; men det skulde ikke vare
længe. Denne Stand er Mennesket alt for
naturlig til at troe, at en almindelig Lyst til
at forlade den, ikke skulde have vigtige Aarsager.
Lad os forestille os Folk, som ere opfødte paa
Landet, og som have der et Hiem tillige med no¬
get, som de kunne kalde deres eget, hvor snart
blive de ikke kiede af de store Stæder? Man
maae enten være opdragen i Stædernes Forfænge¬
lighed, eller lide megen Nød paa Landet, eller
og have en besynderlig Caracter, for at finde mere
Smag i en Levemaade, som Phantasien og Moden
har indrettet, end i den, som er Mennesket na¬
turlig. Dersom der vare Lande til, hvor saadan
