94
en Forfængelighed var Menneskene medfødt, maat
te det være de sydlige; men lad os spørge en
Schweitzersk Bonde, paa Grændserne af Fram¬
kerige, om noget andet end Nøden alene kan be¬
væge ham til at forlade enten sin Stand eller sit
Fædreneland? Var der ikke noget i Mennesket
selv, som bandt det saa stærkt til sin Fødestavn,
maatte der være Lande i Verden, hvor man
fandt heele Byer øde; thi hvad skulde kunde
hindre levende Mennesker at gaae ud, naar
man ikke kan forebygge Jndførselen af døde
Vare?
Saa vigtig en Grundregel, som det er i
alle Lande, at giøre Arbeidernes Stand sikker og
taalelig, saa vigtig en Grundregel er det og,
at beskytte de riige og formuende Borgere i alle
de Rettigheder, som de paa en lovlig Maade,
have forhvervet, og som ikke ere Staten tils
Byrde. Der er i Statskonsten ingen større,
Chimere til, end den Lighed af Vilkaar, som
saa mange Skribentere i vore Tider synes at ville
giøre til en Grund-Maxime. Saadant et Sy¬
stem kan ikke tænkes engang, uden at undertrykke
Vindskibeligheden, ophæve den borgerlige Sik¬
kerhed, forvirre alle Stænder, opfylde Hoben
med Stolthed, Misundelse og Forfængelighed,
og betage de Formuende Lyst og Nidkierhed til
at tiene det Almindelige. Naar vi forestille os
