919
et Folk i den naturlige Stand, og med den fuld¬
komneste Lighed, maatte man enten undertrykke
al Lyst til at forhverve meer end det Fornødne,
som man daglig fortærer, eller og det skulde ikke
vare længe, førend der kom en Ulighed ind iblant
saadant et Folk, med mindre Naturen havde
nægtet det al Overflødighed. Det skulde ikke
vare længe, førend der blev Forskiel i Formue,
ørend der bleve Rige og Fattige. Enten skulde
Børnene beholde denne Formue og disse Rettig¬
heder, som Forældrene havde forhvervet, eller
ei. Sætte vi, at de ikke skulde beholde dem,
fordi Ligheden tillod det ikke, da ophæve vi jo
Vindskibeligheden tillige med al den Lyst til at
forhverve, som er grundet paa den naturlige
Kierlighed, og følgelig forvandle vi denne ind¬
bildte Friheds og Ligheds Stand til lige saadan
en Tilstand, som den, der findes i de Østerlandske
og Despotiske Stater. Sætte vi derimod, at
Efterkommerne skulde beholde det, som deres
Fædre paa en lovlig Maade have forhvervet,
naar det ikke er heele Staten til Byrde; da maae
der i Tidens Længde blive en kiendelig Ulighed.
Man maae kalde disse ulige Stænder hvad man
vil, Rige og Fattige, Adel og Borgere,
Herre mænd og Bønder. Navnene giøre intet
til Sagen. Tingen bliver den samme. Og i
alle Forfatninger, naar man undtager de to Yder¬
