9
man vel bevise, at Forfædrenes Fortienester i no¬
gen Stat burde gielde saa meget, at man for de¬
res Skyld skulde give vigtige Æresposter til
Uværdige, til Folk, som ikke engang vilde have
den Umage at beklæde dem uden at nyde en an¬
seelig Belønning derfor, og som ikke vilde opofre
noget af deres store Formue for at skiule Mang¬
lerne af deres personlige Fortienester; Men skulde
saadant et Haab, vil man maaskee svare, som
blev tilstaaet visse formuende Familier, og have
altid den Virkning, at de brugte deres Formue
baade til at tiene Staten, og til at giøre dem be¬
qvemme dertil? Seer man ikke Exempler nok af
det, som er tvertimod! Jo; men Historien viser
ogsaa mange af heele Familier, som i nogle Led
have bevaret deres Forfædres Grundregler. Og
hvor fuld er den Romerske Historie ikke af saa¬
danne Exempler, indtil de meest fordervede Ti¬
der? Men her gielde ingen Exempler; Det
blev os umueligt paa begge Sider at tælle dem.
Naar vi ville fastsætte Grundregler, maae vi
forestille os Mennesket saaledes, som det er i Al¬
mindelighed. De sikkerste Regler kunde under¬
tiden slaae feil; men det bliver dog vist, at vi
langt oftere tage feil, naar vi ingen Regler følge.
Der fødes maaskee Mennesker, paa hvilke den
beste Opdragelse er spildt, og hos hvilke hverken
Ære, Exempler eller Belønninger virke noget;
