99
Mangel paa gode Arbeidere i Landet, maatte
sende deres Penge til Fremmede, og af Mangel
paa Kiøbmænd ikke kunde sælge Landets egne
Producter, da skulde denne Hob, siger jeg,
have Aarsag til at klage over en Ulighed, som
var Staten til Byrde.
Men er det fornødent, at der er en vis
Ulighed i Staten, saa er det ikke mindre fornø¬
dent, at man kiender dens rette Grændser, og
at man ofte erindrer Folk derom. De Familier,
som nyde saadanne Fortrin, ere alt for tilbøielige
til at troe, at det er for deres egen og for deres
Stamme-Navnes Skyld, at de nyde dem; og
denne Tanke var alene nok til at giøre dem uvær¬
dige dertil. Man maae derfor sige dem tidt,
og saa længe, indtil ingen mere tvivler derom,
at det ikke er for deres egen Skyld, men for
det Almindelige, ikke for deres Stamme=Navne
og Families Ælde, men for deres Rigdomme
og for deres Fortienester. Til vigtige Embe¬
der maae de aldrig troe, at de have nogen Ret,
dersom de ikke begge ere forenede; men der ere
og Tienester, som Staten behøver, hvori det er
nok at giøre en vis Figur; dertil behøves kuns
Penge og en smuk Person, og til saadanne kan
det være dem tilladt at troe, at de have nogen
Ret, naar de kuns ville bruge deres Formue vel.
Men det er ikke nok at besidde den; derfor kunne
