103
skaberne, i Borgerstanden og den Geistlige, et
Middel til at sætte sig i Ligevægt med Adelstan¬
den, baade i Rigdomme og Ære. Og dette
havde endnu ingen skadelige Følger for Staten.
Det svækkede ikke Stændernes Grundregler, fordi
Borgerstanden søgte ikke andre Fortrin end dem,
som fulgte af deres Rigdom, og fordi disse Rig¬
domme ophørte ikke at circulere i Handelen. De
geistlige Værdigheder vare kuns personlige; og
dersom Standen havde ladet sig nøie med visse
Grunde og med en blot borgerlig Anseelse, havde
dens Fortrin ikke heller været til Byrde for Sta¬
ten. Geistligheden og Borgerstanden tiente ikke
alene til at sætte de ringere Stænder i Ligevægt
med de høiere; de vare og en Støtte for disse.
De yngre Sønner af rige Familier, som Lovene
betoge Arveretten, for at give den ældste des
mere Formue til at tiene Staten, toge deres Til¬
flugt til den geistlige Stand, og i nogle Stater
til Handelen. Saaledes vare Stændernes Grund¬
regler. De bleve vel ikke overalt lige vel iagt¬
tagne, og det skulde være vanskeligt at nævne en¬
ten nogen Stat eller Epoke, i hvilken de fuld¬
kommen bleve efterlevede. Da de Nordiske
Folk, som af Nøisomhed først behandlede de Un¬
dertvungne Nationer mere som Befriere end som
Erobrere, fik Smag paa den i det Romerske Mo¬
narkie herskende Vellyst og Pragt, misbrugte de
