108
Stænder maae ansee deres Fordeele som uadskille¬
lige; og den anden, som ikke er mindre vigtig,
er, at deres Grundregler desuagtet ere meget
forskiellige. Landmanden maae være Huushol¬
der, men ikke karrig. Jeg har viist tilforn, at
Grunden til hans Fortrin er, at han bør tiene
Staten med sin Formue; og den allermindste
Tieneste, som han kan giøre, er, at lade nogle af
sine Penge circulere for at underholde Vindskibe¬
ligheden i saadanne Ting, som forøge hans egne
Beqvemmeligheder. Efter den samme Grund¬
regel bør han søge Embeder i Staten mere for
Æren, end for at berige sig; og Staten maae
betale ham disse Tienester mere i Titler end i Penge.
Det er ikke nok; Staten bør sørge for at vedlige¬
holde en Formue, som anvendes til dens Nytte;
den maae give ham saadanne Privilegier, som
kunne tiene til at bevare hans Capital, og derfor
oprette Stamgods, forbyde Godsets Deeling og
dets Afhændigelse. Disse ere Herremandens og
Landmandens Grundregler. Men ingen af dem
passer sig til Borgerstanden; den arbeider kuns
paa sin egen Ødelæggelse, saasnart den vil efter¬
abe dem. Konsterne og Handelen udkræve Nøi¬
somhed og Sparsomhed; og hvem, som ikke vil
troe det, kan spørge Kiøbmænd i Amsterdam,
som eie Millioner, om det ikke er saaledes at
de have forhvervet dem. Disse Folk tiene ikke
