112
men i alle disse Stænder; at skrive gode Lære¬
Bøger i Modersmaalet, og at samle af de ma¬
thematiske Videnskaber, Naturlæren, Historien
og andre Videnskaber alt hvad der kan tiene til
Folkets Oplysning. Deres Medborgere troe,
dem ellers ikke, naar de sige dem saa manges
prægtige Ting om Videnskabers store og uskatter¬
lige Nytte for Staten.
Disse ere Grundreglerne af Lære-Standen.
Skulde vi undersøge, hvor vidt de Lærde have,
efterlevet dem? Maaskee fandt vi iblant dem alle
ingen uden Religionens Lærere alene, som troede,
at det var deres Pligt. Hvor store Fortienester,
har Christendommen endog i denne Henseende
af det menneskelige Kiøn? Hos hvilket Folk
Verden saae man før en Philosoph i hver Lands¬
bye, som, engang om Ugen i det mindste, er¬
indrede Menneskene om deres Pligter, og lærte
dem at kiende Gud og sig selv? Jeg siger en Phi¬
losoph, ikke fordi jeg troer, at alle vore Præster
ere Philosopher, men fordi jeg er vis paa, at
det, som den Enfoldigste iblant dem skriver uda
en Postil, giør mere Nytte, end mange af vore
latinske Lære-Bøger og Disputatser. Saa
frugtbare ere Sandhederne af den Christne Reli¬
gion; og lad os dog, som Patrioter, efter verds¬
lige Grunde alene, undersøge, hvor stort et For¬
trin dette giver vore Tider frem for de gamle.
