114
som ansee Religionen for saa ringe en Videnskab,
naar ville de engang tænke paa at giøre Verden
den samme Nytte, som vore Landsbye=Præster?
Nogle tale dog saa meget om Ypperligheden af en
Tilstand, hvori alle Mennesker vare Philoso¬
pher; J saadan en Stat, sige de, skulde man
først finde gode Mennesker og Borgere. Og
har man da i det mindste ikke Aarsag til at spørge
dem, hvorfor de selv giøre saa lidet til at ud¬
brede denne Philosophie? hvorfor de skrige saa
meget, saasnart man kuns taler om at foredrage
noget deraf i et Sprog, som Mængden forstaaer,
og paa en Maade, som er begribelig? Er det
Under, om de undertiden have Aarsag til at
klage, at deres Medborgere ikke skiønne nok paa
deres egne Fortienester, og paa Videnskabernes
Vigtighed? Hvor skulde de lære at kiende deres
Værdie, af den Regne=Bog, som vore Kiøbmænd
have læst i de Danske Skoler, af den Lovkyn¬
dighed, som de fleste Embedmænd have lært i en
Skriverstue? Latin forstaae de ikke; og have de
vel Tid dertil, dersom det er vist, at man maae
gaae saa mange Aar i Skølen for at lære det?
Om vore Lærde sagde dem nok saa tidt, hvor
megen Viisdom der ligger skiult i dette Sprog,
skulde de dog ikke kunde troe det, saa længe de see
saa liden Frugt deraf hos dem, der komme fra
Skolerne; saa længe de finde saa mange Lærde,
