115
som hverken kunne føre en Regning eller skrive et
Brev. Jeg siger derfor endnu engang, at vore
Lærde i alle de andre Faculteter have meget at
giøre, inden de kunne fortiene saa stor Tak af
Selskabet, som vore Landsbye=Præster, ikke fordi
jeg troer, at Geistligheden endnu ganske har opfyldt
sine Pligter; men de have dog meget forud for
os andre. Nogle af dem have endog gjort det,
som egentlig tilkom vore Philosopher, vore Lovkyn¬
dige, vore Læger, og vore Historieskrivere. Og disse
have derfor ingen Aarsag at besvære sig, fordi man
har tilstaaet Geistligheden nogle Fortrin i Staten.
Eet er, at være Selskabet til Prydelse, et andet, at
være en umistelig og væsentlig Lem deraf. Til
det første kan det være nok, at betræde undertiden
et Catheder, og figurere i et lærd Selskab; Men
uden at giøre Staten en almindelig Nytte, har
ingen Ret til at betragte sig som en Stand; og
mange Lærde have derfor lige saa lidt Aarsag til
at misunde de rangsyge Borgere og fordervede
Herremænd deres Fortrin, som disse have Aarsag
til at foragte de Lærde. Men Geistligheden og
Bønderne kunde maaskee have nogle Aarsager til
at klage over dem alle.
