118
med det, som jeg har nævnt. Halvparten der¬
af er allerede forgaaet, og Gud veed, naar
vore Elskere af Oldsager finde det Umagen værd
at lade Resten komme for Dagens Lys. En ung
Jslænder, som allerede ved andre Verker har
gjort sig fortient af Fædrenelandets Historie, har
meddeelt mig en Oversættelse deraf; og jeg finder
Jndholdet alt for vigtigt til at fortie det. Der¬
som de fleste Læsere ere af samme Tanker, som jeg,
at Haandskriftet er alt for vigtigt til at lade det
ligge, indtil de Lærde have oplyst hver en Tød¬
del deraf med lange Anmærkninger, skulde Over¬
sætteren maaskee lade sig overtale til at bekiendt¬
giøre det i et almindeligt Sprog. Og om han
end ikke fik Tak derfor af hans Landsmænd, tør
jeg dog forsikkre, at faa af vore Bøger skulde
blive læste med saa stor Begierlighed af Frem¬
mede.
Efter den almindelige Meening er dette
Haandskrift fra det trettende Aarhundrede, det
er at sige, fra en Tid, da man i de fleste Lande
i Europa ikke finder mange Spor af Fornuft og
Sædelighed; da Handelen og Konsterne vare
foragtede, Opdragelsen og Levemaaden grov,
endog iblant de Store, da Hofmænd og Krigs¬
folk ikke alene vare vankundige, men og foragtede
Videnskaberne; da de Lærdes Viisdom bestod i
en Latinsk Grammatik og den Scholastiske
