119
Philosophie; og da de store Lys ved den høie
Skole i Paris vare Discipler af Petrus Lom¬
vardus, af Alexander ab Ales, med faa
Ord, da Hoben iblant de Nationer, som nu ere
de meest slebne, var ikke alene uvidende, men og
overtroisk i den høieste Grad, og da de Lærde an¬
vendte al deres Flid paa, at undertrykke den li¬
den Deel af sund Fornuft, som endnu var til¬
bage. Saaledes var Tilstanden i det øvrige Eu¬
ropa, da der lysede endnu høit op i Norden en
Straale af denne Fornuft, og da een af de Norske
Kongers første Ministre opofrede de sidste Aar af
sit Liv, til at undervise sin Søn om Menneskets
og Borgerens Pligter i de vigtigste Stænder.
Saadan en Samtale imellem en Fader og
en Søn er Jndholdet af det Kongelige Spell.
Samtalen er opskrevet af Sønnen. Jeg vil
anføre noget af Begyndelsen, hvoraf man kan
gjøre sig et Begreb om Planen af det hele Verk.
Jeg har givet Agt, siger han, paa alle de men¬
neskelige Foretagender, og undersøgt enhver
Stands Grundregler. Jeg saae strax en stor
Hob, som foer vild fra den rette Vei, og
tabte sig i Mørket og Udørkener. Efter at
have gaaet en lang Omvei, bleve de omsider
trætte; De havde ikke Styrke nok til at over¬
stige de Høie, som mødte dem paa Veien, og
de kunde ikke finde de Stier, som førte til den
