120
ette Vei. Denne heele Hob blev fortabt.
Nogle bleve det af Vankundighed; de fandt
falske Veie banede, og sluttede af den store
Mængde, som betraadde dem, at de vare Lan¬
deveie. Nogle foere vild af Ladhed og For¬
sømmelse, andre, fordi de ikke kunde taale den
Spot og Forhaanelse, med hvilken de bleve be¬
gegnede af Mængden, naar de søgte en Vei
for sig selv. Andres Forvildelse kom af deres
egen Ondskab og Tilbøieligheder. Da jeg
saae disse Menneskers Laster, og Lasternes onde
Følger, overlagde jeg ved mig selv, hvad Vei
jeg skulde gaae. - - Og da min Fader endnu
levede og elskede mig, besluttede jeg, at spørge
ham til Raads. Han tog venlig imod mig,
og var villig til at meddeele mig sin Erfarenhed;
sær da han fornam, at jeg vilde spørge ham
om det Forborgne i de menneskelige Sæder.
Vi gik alle Stænder igiennem; han viiste mig
baade deres Dyder og deres Feil, hvad Vei
eg skulde gaae, og hvilke Afveie jeg skulde
vogte mig for. Vores Samtale begyndte fra
Kiøbmandsstanden; og da jeg havde faaet viise
og tilstrekkelige Svar om alt det, som angik
den, besluttede jeg at gaae videre. Jeg spurgte
om Kongernes, Fyrsternes og deres Ministres
Levemaade. Vi gik ikke heller Geistligheden
forbi; og tilsidst talede vi om Bønderne, og
