128
ikke siden den Tid saa forandrede, at alt dette ef
til ingen Nytte? Maaskee. Men det er dog
artigt at vide, hvorledes unge Folk da bleve an
førte; Jeg veed i det mindste ikke noget af heel
Alderdommen, som skulde være mere interessant,
Lad være, at man ikke fandt andet deri, end
nogle almindelige Lærdomme om Dyden. Man
kan dog altid undskylde Forfatteren dermed, at
han levede paa en Tid, da man endnu ikke holdt
det for ganske forgieves, at moralisere i den store
Verden. Han udkræver tre Ting af en Hofmand:
Forstand, gode Sæder, og Høviskhed.
Ved Forstand forstaaer han Veltalenhed og
Forsigtighed; at kiende Mennesket, dets adt
killige Tænkemaade og Sæder; at skiønne, om
Folk ere redelige, og meene hvad de sige eller en
at forstaae Lovene, og kunde dømme om deres
Grunde og Billighed; at vide, hvor vidt det er
tilladt at give efter i en Sag, hvad man selv
tør begiere, hvad man bør tilstaae andre, og
vad Ære og Velanstændighed tillader. Jeg
overlader til vore unge Hofmænd at prøve selv,
hvor vidt dette Begreb passer sig paa det, som
man nu omstunder kalder Klogskab og Forstand;
Thi hvad vore Philosopher angaaer, da veed jeg
vist, at de bleve meget forlegne, om man for¬
langte, at de skulde lære os saadanne Ting i deres
Logik. Det Capitel, om gode Sæder, vil
