130
heden og Bondestanden. Om den sidste af
disse Stænder have de Lærde sielden bekymret sig;
men i Henseende til de første, maae det dog være
os tilladt at spørge, hvorfor de, som have samlet
saa mange Kloster=Krøniker, alene for at fylde
deres store Bøger med lange og kiedsommelige
Registre af Munke, hvorfor de have ladet saa
vigtig et Haandskrift forgaae? Smagen er dog
ikke Skyld i dette Tab: Tvertimod; hvor liden
Fortieneste det end er at samle, saa lader det dog,
ligesom og dertil udkrævedes nogen Smag. For
mig maae man lade trykke saa mange Samlinger,
som man vil; Jeg troer altid, at det er bedre at
giøre noget, som ikke er meget vigtigt, end at
giøre slet intet: om man og ikke giorde andet,
end betalede Afskriveren og Bogtrykkeren. Saa
megen Smag ønskede jeg kuns dem, som samle,
at de ikke søgte i Feieskarnet efter Papirer til at
trykke, saa længe der endnu ere saadanne utrykte
Haandskrifter til, som dette, og at de ikke af
Frygt for at begaae smaa Feil i Udgivelsen eller
Oversættelsen, lode vigtige Verker ligge saa længe,
indtil Tiden reent fortærede dem.
