134
see, hvoraf denne hastige Forandring kommer-
Af et Kop=Ar paa Næsen.
Papilia, som nu er bleven gift med sin for¬
elskte Galant, sukker efter Skygge. - O! hvor
angenem er dog ikke en Lyst=Skov. - Lyst=Sko¬
ven bliver kiøbt: dog seer man den Skiønne end¬
nu bade sig i Taarer. - De slemme Træer ere
Skyld deri.
Fruentimmer ligne de indsprængte Tuliper.
De have deres Foranderlighed at takke for den
halve Deel af deres Behageligheder. Ved de¬
res Feil blive de først skiønne, og ved deres Svag¬
heder angenemme. Deres lykkelige Pletter ind¬
tage de fineste Kiendere. Ved saadanne Mid¬
ler allene var det, at Calypso fordum satte alle
Hierter i Bevægelse. Hun forhvervede Høiag¬
telse uden Dyd, og indtog uden Skiønhed. Hen¬
des Tunge fortryllede andre paa lige saa besynder¬
lig en Maade, som hendes Øine. Hun var min¬
dre vittig end beqvem til at efterabe alting, og
hun var dog mere vittig end viis. Hun havde
ganske fremmede Behageligheder, og endnu me¬
re fremmede Jndfald. Hun var just saaledes,
som hun maatte være, for hverken at være ganske
hæslig, eller ganske taabelig. Hun var aldrig
mere vis paa at opvække vore Passioner, end just
da, naar hun syntes at nærme sig til Grændserne
af det, som vi alle hade.
