138
Til at male saadanne Portraiter, som dette,
bruges ingen stadig Haand, ingen visse Træk.
Nogle dunkle Skatteringer, ukiendelige Farver,
og flygtige Streger kunne alene treffe det. Thi,
hvorledes skulde man kunde udrette det med de
sædvanlige Farver? Er Sort og Hvidt nok til
at male en Camæleon?
Men Chloe var dog uden alle Feil? J hen¬
des Person foer Naturen ikke vild; den glemte
kuns sig selv. Siig, hvad fattes da Chloe, som
har alt, hvad der behager, og hvad der er
klogt? - Hun har intet føleligt Hierte. Hun¬
taler, hun opfører sig, som hun bør; men hun
har endnu aldrig havt en ædel Tanke. Dyden an¬
seer hun for en alt for besværlig Beskieftigelse, og
hun er tilfreds, naar hun kan iagttage Velanstændig¬
heden. Hun er alt for fornuftig og ubevægelig
til enten at elske eller at blive elsket; og hun kan
tage mod de største Kierligheds Forsikkringer af
hendes Mand, uden at blive saa henrykt derved,
at hun ikke skulde merke alle Figurerne paa nogle
nye Ostindiske Zirtser. Og naar hendes Ven er
i den dybeste Sorg, har hun dog sine Tanker
nok samlede, for at bemerke, hvor meget den ene
Stof er finere end den anden. Det er langt fra,
at hun nogen Tid skulde ville skiule en Velgierning
eller en Geld, -- men hun kan nok glemme
det. Jkan sikkert betroe hende alt, hvad J veed,
