142
mange Friere, som enten ikke havde Leilighed nok
til at see mig, eller ikke torde melde sig, saa læn¬
ge mine Forældre endnu levede. Det er en Lyk¬
ke for den Pige, sagde man, at de Gamle døde
saa tidlig. De havde ellers fordærvet hende, og
spildt hendes Lykke. Jeg kom i de sidste Aar me¬
get sielden ud. Min Moder brugte mig i Huus¬
holdningen, og min Fader frygtede, at jeg skul¬
de fatte Tilbøielighed for nogen, og giøre et slet
Partie. Hvad han forstod derved, kan J selv
slutte af denne Formaning, som han ofte gav mig:
See dig vel for, Coelie. Agt ikke paa det
Glimrende, men paa det Solide. Gift dig
hverken af Kierlighed eller Ærelyst. Kierlig¬
hed er blind, og man kan ikke leve af Folkes
Gunst. At lade sig indtage af nogle nøgne For¬
tienester, er lige saa daarligt, som at forgabe
sig i et smukt Ansigt, eller i en Titel. Vær
saa fornuftig, som din Moder, tag en Mand,
som har noget til Beste, og som er en god Huus¬
holder. Troe mig, min Datter, jeg elsker
dig alt for høit, til at ikke græmme mig til dø¬
de, om du gav dit Hierte bort til en Mand,
som adspredede hvad jeg har samlet." Saa¬
ledes talede min Fader; og saa længe jeg endnu
ikke vidste, hvad Kierlighed var, troede jeg ham
saa vel, at jeg holdt den Datter for at være me¬
get utaknemmelig, som kunde elske en anden Per¬
