147
saa lidet Agt paa mit eget Hierte, at han indtog
det, førend jeg merkede det selv. Fordi man i
Omgang, tænkte jeg, kan lide en Mandsperson
fremfor en anden; fordi man heller vil behage
ham end andre, derfor er det ikke just sagt, at
man vil have ham til Mand. Mine Forældre,
sagde jeg ved mig selv, kunde tænke saaledes;
men jeg kiender jo dog mit eget Hierte: om jeg
fandt Clitander nok saa behagelig, har jeg jo dog
fast besluttet, at jeg ikke vil gifte mig med ham.
Det varede ikke længe, førend jeg fornam,
hvor lidet et ungt Fruentimmer kan forlade sig paa
sine egne Beslutninger. Clitander søgte ofte Lei¬
lighed til at see mig, og jeg troede mig sikker nok,
for ikke at skye ham, endskiønt mit Hierte sagde
mig tidlig, at jeg ikke kunde leve fornøiet uden
ham. Jeg fordømte selv min Passion, jeg skam¬
mede mig ved at tilstaae den for mine fortroeligste
Venner. Saa ondt var hans Rygte, og dog
var det blotte Forsæt, at skye ham, nok til at giøre
mig nedslaget. Saa heftig var allerede min
Kierlighed! Hvad man ønsker, det finder man
let Grund til at haabe. Fornuften maae enten
være Herre eller Slave. Den bliver ikke længe
ligegyldig, naar den ikke meere regierer vore Pas¬
sioner, hykler den for dem og tiener dem. Man
tillagde Clitander store Laster. Nogle af dem
kaldede jeg i Tvivl, fordi jeg fandt, at et beha¬
