150
komneste Mandsperson i Verden. Naar man
undtog en smuk Person og et behageligt Væsen,
var Clitander i alle øvrige Henseender virkelig Jn¬
tet. Han havde Jntet lært, og var ikke vant
til nogen stadig eller fornuftig Beskieftigelse:
Han kiendte ingen Grundregler uden Moden, og
Vellyst var hans eneste Drift. Men ligesom
han ikke desmindre behagede mig, saa fandt jeg
og, at han behøvede ikke noget af alt dette, for
at være agtet i Verden; Hvor mange, tænkte
jeg, ere ikke af saadant et Jntet ikke alene
blevne til Noget, men og til Meget. Der¬
som Clitander, tænkte jeg videre, havde megen
Jndsigt, Tapperhed eller andre Fortienester,
skulde han maaskee blive saa indviklet i Forret¬
ninger, som adskillige lærde Folk, Embedsmænd
og Officerer, der kuns have faa Øieblik at an¬
vende paa deres Koner. En Mand derimod,
som ikke har andet end en Caracter, og som ikke veed
andet, end at leve, han tænker ikke heller paa andet,
end paa at fornøie sin Kone; Jeg ønskede derfor
Clitander intet uden een af disse Caracterer, som
have saadan en skabende Kraft til at kunne i en Hast
giøre Intet til Noget, og som jeg fandt ret at
være opfundne for at giøre Folk, som ellers ikke
due til noget, til de beste Mænd af Verden.
Clitander havde ikke saa snart faaet saadan
en Caracter, som med et giorde ham til en større
