154
Forsigtighed har Forfatteren jo ikke brugt. Han
er overalt tydelig og aabenhiertig, og det i saa
høi en Grad, at han siger reent ud, at to Maa¬
neder vare nok til at lære det, hvorpaa man spil¬
der mange Aar i Skolerne og Akademierne; at
Portugal har ingen gode Poeter, og at Camoens
selv fortiente intet mindre end det bifald, som
man har givet ham. Men hvad interesserer det
andre Nationer? Hvad skulde bevæge en Dansk
til at bekymre sig om Universiteterne i Portugal?
Forfatteren har skrevet paa Latin, og jeg har hørt
saa tidt af vore Lærde, at man bør skrive i dette
Sprog, for at kunne oplyse det hele menneskelige
Kiøn, at jeg har troet, at dette virkelig var
Forfatterens Hensigt, og at jeg, for at giøre
Nytten deraf endnu mere almindelig, burde be¬
kiendtgiøre hans Verk i mine Blade. Jeg maae
tilstaae, at jeg endnu ikke har seet Originalen,
og vore Lærde søge den forgieves paa vore Bog¬
lader; de Latinske Bøger, som Portugiserne
skrive, komme sildig til os, ligesom vore komme
sildig til dem, og endskiønt vore Lærde paa begge
Sider skrive i et almindeligt Sprog, er der dog
kuns liden Brevvexling imellem dem. Saa lidt
hielper det at skrive paa Latin. Duer saadant
et Skrift noget, have vi strax en Fransk eller
Tydsk Oversættelse deraf, førend Originalen kom¬
mer til os, og man skriver nu omstunder kuns faa
