150
ge alle Talemaader i Fleng, naar de kuns fin¬
des hos classiske Skribentere, enten de passe
til den Materie, og den Art af Stiil, eller
ikke." Jeg veed ikke, hvor meget denne Fransk¬
mand regner til Tydskland. Nogle af hans
Landsmænd have saa underlige Begreb i Geogra¬
phien, at de og regne Cimbrerne til de Tydske.
J det mindste har jeg selv kiendt Franske, som
havde saa liden Kundskab om vort Sprog, at
de troede, at alle Folk her i Landet talede Tydsk.
Var det da ikke got, om vore Lærde kunde be¬
vise med deres Latin, at vi vare en Nation for
os selv?
J det femte og siette Brev handler han om
Stilen og Talekonsten. Han raader dem at
vælge Cicero til Mønster, og at Lærerne ville tage
alle deres Exempler deraf. Men det er ikke nok,
siger han, at samle Phraser. Man maae lære dem
at merke Styrken af hans Grunde og Beviser,
Forbindelsen imellem Tankerne, Ordenen af Ta¬
len; den Maade, paa hvilken han veed at forædle
den Sag, hvorom han taler, og at giøre den
vigtig; Reenheden og Ziirligheden af Stilen;
den Skiønsomhed og Smag, med hvilken han
veed at vælge sine Epitheter; den Oratoriske Vel¬
klang; den Smag, med hvilken han anbringer
sine Figurer, og endelig den Forsigtighed og Klog¬
skab, hvormed han afhandler de Materier, som
