159
at giøre; men er det ikke for meget, hvad han leg¬
ger til? Det lader, siger han, som om de
Portugisiske Profesforer fulgte en Methode, der
smager meget af Pedanteriet i det femtende og
sextende Aarhundrede." Forfatteren viser dem
en nye Vei; og det, som forøger hans Roes,
er, at han siger Sandhed med Beskedenhed.
Vore Konstdommere, frygter jeg, have alt for
fiin en Smag, til at finde Beskedenhed hos en
Forfatter, som siger Sandheden saa reent ud.
Men hvad gaaer Portugiserne dem an?
Det er sandt. Jeg har og kuns anført alt dette,
for at bevise, at der i vore Tider hersker en be¬
synderlig Reformations=Geist, som strækker sig
indtil de yderste Grændser af Europa. For at
finde en lærd NRepublik, hvor man i alting for¬
blev ved det Gamle, maatte man vel reise langt,
maaskee midt ind i Ukrainen; Ved Akademiet i
Kiow fandt man først den Eenhed og Uforander¬
lighed i Meninger, som herskede fordum i alle
høie Skoler, og som tillukte Døren for alle For¬
bedringer. Hos alle polerede Nationer beskiefti¬
ger man sig med at rette Feilene af disse gamle
Stiftelser, som bleve gjorte under Barbariet.
Og vi maae ikke troe, at det er i Portugal alene,
at man tænker saaledes, fordi Feilene af de gamle
Indretninger ere der kiendeligere end paa andre
Steder. Nei, hvo som dømmer saaledes,
