160
kiender ikke Menneskene. Jo mere de trænge til
Forbedring, des langsommere ere de til at indsee
og troe det selv. Midt under det Scholastiske
Mørke kostede det mere at forandre Læremaaden i
en eneste Videnskab, end det nu skulde koste at
reformere det hele Skolevæsen baade i Enge¬
land og Frankerige. Jo mere oplyste Folk ere,
des mere finde de at forbedre hos dem selv. J
Mørket er der ingen Forskiel imellem Mohren og
den Hvide; men ved Lyset merkes endog den
mindste Plet i et skiønt Ansigt. Hvilken Na¬
tion har i Konsterne og Videnskaberne bragt det
videre end den Engelske? Og hvor i Europa ta¬
les dog saa meget om Forbedringer, som i Enge¬
land? Det er just denne Jver, hvilken Nationen
har at takke for al sin Fremgang. Men, det
Engelske Folk har ikke alene for megen Jndsigt
til at holde alle Forfædrenes Indretninger for
ufeilbare; Det har og alt for store Fortienester
til at troe, at dets Ære leed ved saadan en Til¬
staaelse. Om man hver Dag i Engeland saae
et nyt Forslag til Skolernes og Akademiernes
Forbedring, troede dog ingen derfor, at Na¬
tionen var fattig paa Genie. Det Folk var
meget at beklage, hos hvilket man tænkte saa¬
ledes, og hvis hele Ære beroede paa een eller
to gamle Skolers Anseelse.
