175
eller at vinde min Mand. Jeg var i al den
Tid just ikke saa fortvivlet, som i Begyn¬
delsen. Heftige Passioner vare ikke gierne
længe; Man tvinger sig til at taale en haard
Skiebne, indtil man endelig bliver vant dertil;
og hvem har stærkere Passioner, hvem er
mere øvet i at tvinge sig, og over hvem
har. Vanen mere Herredømme, end over og?
Den Kiedsommelighed, som kom af Man¬
gel paa Selskab og Beskieftigelse, var til¬
sidst det eneste, som plagede mig, og som
giorde mig Tiden lang og ubehagelig. Jeg
begyndte at beskieftige mig med mine Børn.
J Begyndelsen gik det vel ikke videre, end
til at bruge dem som Dukker. Den ældste
var en Datter. Da hun var tre Aar,
tegnede hun allerede til at blive meget vit¬
tig. Hvert Øieblik havde hun nogle Jnd¬
fald, som kom mig til at lee; og hvad
jeg gav hende, klædede hende saa vel, og
gjorde Glutten saa storagtig, at jeg fandt
den Fornøielse i at klæde hende, som jeg
havde tabt i Henseende til mig selv. Jeg
lærte hende at danse paa et Bord, og hun
blev i en kort Tid den smukkeste Marionet,
som jeg har seet. Med faa Ord: Jeg be¬
tragtede dette Barn ligesom et Blomster,
der drives i en Urtepotte, og jeg glædede
