170
delig; at mange Fruentimmer vare ligesaa enfol¬
dige og forfængelige som jeg, og at de fleste Un¬
ge Mandfolk ikke havde bedre Caracter, end min
Mand. Denne Kundskab om Verden forbedre¬
de mig vel ikke; men den trøstede mig, og giorde
mig min Skiebne mere taalelig, fordi jeg fandt,
at den var meget almindelig. Min Opdragelse
havde været enfoldig nok, for at trænge til denne
Oplysning; men den havde og tillige været saa
ærbar, at jeg ikke kunde overtale mig selv til at
gribe til de Midler, som de fleste Skuespil lærte
mig, at være de sikkerste Raad mod en ulykkelig
Kierlighed. At narre sine Forældre og bedrage
sin Mand, var Hoved-Jndholdet af alle disse
skiønne Verker, som min Mand udsøgte til mig,
og som han sagde, at være forfattede i den rette
Comiske Smag. Bedre Bøger kiendte jeg end¬
nu ikke; jeg troede ikke heller, at der vare andre,
som et Fruentimmer kunde læse for Tidsfordriv:
Og at læse for at lære noget, tænkte jeg, var
kuns de Lærdes Sag; For at giøre det, maatte
man forstaae Latin. Naar der ikke fattedes mig
andet, end at Tiden blev mig lang, kunde en
Roman eller et Skuespil vel fordrive Kiedsom¬
meligheden; men hvor liden Smag jeg end havde,
var den dog endnu ikke fordærvet nok til at læse
saadanne Bøger, som jeg har beskrevet, uden
en hemmelig Ækel; og naar mit Hierte var ret
