178
med forblommede og allegoriske Talemaader, som
jeg hundrede Gange havde læst uden at forstaae
noget deraf, og som bleve mørkere, jo oftere jeg
læste dem. Min Forstand blev ofte forvirret,
i Stedet for at oplyses; og naar jeg lagde dem
bort, var mit Hierte meer oprørt, end tilfreds¬
stillet. Sielden fandt jeg noget, som passede til
min Tilstand. J min største Angest faldt det
mig undertiden ind at tale med en Præst; men
saadan en Følelse var ikke saa snart forbie, førend
jeg af Frygt og Undseelse taug stille. Præster
skyede jeg endnu mere end Bøger. Deres lange
sorte Dragt havde altid været mig modbydelig,
og min Fader kunde ikke lide dem. Af nogle
saa, som jeg kiendte, kunde jeg ikke heller dømme
meget fordeelagtig om hele Standen; I det
mindste vare det ikke Folk, som man let skulde
fatte Fortroelighed til. Ved en gammel Ven¬
inde af min Moder, som var min eneste For¬
troelige, blev jeg omsider bekiendt med en geist¬
lig Mand, som fuldkommen udslettede alle de
Fordomme, som jeg havde fattet baade mod Re¬
ligionen og mod dens Lærere. Jeg havde sielden
Leilighed til at tale med ham selv; Men han
sendte mig ofte nogle Bøger, som vare af en ganske
anden Beskaffenhed, end dem, jeg havde læst før.
Det var ikke altid alvorlige og gudelige Bøger;
Clarisse og Grandison vare og deriblant. Endnu
