181
var saa tomt, at naar der ikke var noget udvor¬
tes, som opvakte mig, blev jeg mig selv til Byrde,
og Tiden saa kiedsommelig, at jeg om Morgenen
længtes efter Aftenen; og uden Selskab kiendte
jeg ingen anden Tidsfordriv end at sove. Nu
derimod kunde jeg falde saaledes i Tanker, at hele
Tiden forgik, uden at jeg vidste det. Disse Tan¬
ker vare vel ofte meget vilde og uordentlige, men
de fordreve dog andre, som foruroeligede mig,
og jeg giorde saa mange underlige Forbindelser af
hvad jeg før havde hørt og seet, uden at agte der¬
paa, at der endelig tilsidst kom noget ud deraf.
J Mangel af Bøger og Selskaber studerede jeg
i mig selv, og omgikkes med mig selv; og vil J
vel troe det, at jeg deraf lærte baade at kiende Ver¬
den og mig selv langt bedre, end af alle de Sel¬
skaber, som jeg tilforn besøgte, og af alle de Bøger,
som jeg siden har læst. Jeg kaldede ofte i mine
Tanker den forbiegangne Tid tilbage; Jeg gik min
Barndom og hele Opdragelse igiennem; og fandt
i mange endog meget smaa Omstændigheder vig¬
tige Aarsager til min nærværende Skiebne.
Den første og vigtigste Slutning, som jeg
drog deraf, var, at jeg i mine Børns Opdra¬
gelse vilde stræbe at undgaae de Feil, som man
havde begaaet i min egen. Dette blev mig en
af de behageligste Beskieftigelser, hvori jeg suart
lærte at fordrive Tiden paa en langt angenemmere
