183
delse at løbe i Kiøkkenet og Ammestuen, og
giøre alle Huus=Gierninger, naar de havde Lyst
dertil; Jeg saae heller, at de fornøiede sig der¬
med, end med at pynte Dukker., Lyst til at be¬
hage, især ved Klæder, Maneerer og Prydelser,
tænkte jeg, kom tidlig nok af sig selv, for at jeg
ikke havde nødig at indprænte den; og alt, hvad
jeg bekymrede mig om, i Henseende til de udvor¬
tes Sæder, var kuns Orden og Reenlighed. Jeg
lærte dem, at bære deres Krop vel, at gaae og
bevæge dem paa en naturlig Maade, men aldrig
ved tvungne Bøielser eller Miner at affectere no¬
get Overordentligt. Utidige Begierligheder,
Graad, Egensindighed og Grovhed mod Tieneste¬
folk taalte jeg ikke; men jeg lagde dem aldrig
smigrende Ord eller visse Modens Talemaader,
som man kalder Complimenter, i Munden. De
maatte have Agtsomhed for alle, og høre, hvad
Folk sagde, og ikke sige til den ringeste Domestik
noget, som de ikke torde sige til mig selv. Men
jeg lærte dem ingen Formularer; de maatte sige,
hvad de tænkte, og naar det ikke kom af Mod¬
villighed eller Ondskab, lod jeg andre Feil
passere. Naturlig Oprigtighed, et uforstilt
Væsen og sund Fornuft vare de Hoved=Egenska¬
ber, som jeg ønskede at give mine Børn, og mod
hvilke jeg agtede alt det, man kaldte Skik,
Mode, Væsen, Artighed og Vittighed, for
