184
Bagateller. Derved haabede jeg at giøre disse
unge Siele baade værdigere til en bedre Skiebne,
end min, og stærke nok, for ikke at lade sig for¬
blinde af en falsk Anseelse. Den eneste Be¬
lønning, som jeg ønskede mig selv, var, at vinde
deres Kierlighed og Fortroelighed saaledes, at
jeg i deres Omgang kunde finde det igien, som
jeg havde tabt i min Mands Kierlighed, og i de
Selskaber, som jeg fra den Tid af havde skyet.
Jeg havde dem hele Dagen hos mig, og
søgte meer at fremlokke deres egne Tanker, end
at indprænte dem mine; thi saa klog var jeg ble¬
ven, at jeg ikke havde stor Tillid til hvad jeg
havde lært selv. Jo mere jeg tænkte, desmeere
merkede jeg, at min hele Omgang i Verden
havde kuns været en Kiede af falske og unaturlige
Begreber, af indpræntede Fordomme, af et for¬
stilt Væsen, tvungne Handlinger, og idelige
Modsigelser. Nu, da jeg var bleven reent van¬
kundig, begyndte jeg først at skimte Sandheden,
ved Hielp af den sunde Fornuft, og jeg manglede
ofte kuns Dristighed, for at begribe, hvad der
i de fleste Tilfælde var det Rette og Sande;
Saa meget er der vundet alene ved at afkaste For¬
domme. O! hvad en reen og ufordærvet For¬
stand er en stor Skat! Veed J og det, Hr. Til¬
skuer? Er J ikke for lærd til at troe det? Dømmer
J ikke for meget om Mennesket efter Omgang og
