193
nogle Aar i et Comptoir, for at reenskrive, hvad
man forelagde dem. Men det er dog ikke nok;
og jeg maae derfor bede Forældrene, at de ville
betænke, at Navnet af en Student alene ikke
giør Sagen af. Det er ingen Dyd, at være
eenøiet, fordi det er bedre, end at være reent blind.
Troe vi, at Studeringerne ikke giøre Folk beqvem¬
me til Embeder, saa lad og ikke bedrage vore unge
Folk. Fem eller sex Aar af et Menneskes Liv
ere for meget at spilde. Er det for tidlig for dem
at bruges til Forretninger; saa lad dem heller i
den Tid lære et Haandverk, hvoraf de kunde nære
dem i Nødsfald. Og ere de for rige eller for¬
nemme til at lære Haandverker; saa lad dem
lære noget andet, som man ikke holder for unyt¬
tigt, og som kan hielpe dem til at giøre Lykke, om
ikke til at blive værdige dertil. Lad dem lære at
danse, at fegte, at ride, at synge, o. s. v. Troe
vi derimod, at det er fornødent at studere, og er
dette vores virkelige Alvor, da maae det ikke væ¬
re nok, at vi lade vore unge Folk lære saa meget,
som der endelig behøves, for at indskrives iblant
de Studerendes Tal. Det er kuns at bedrage
dem og os selv, at fornærme Publicum og de Em¬
beder, som de i Tiden skulde beklæde. De bør
ikke sendes til de høie Skoler, førend de have en
god almindelig Jndsigt i Sprogkonsten, Histo¬
rien og Philosophien; Og naar de have den, bør
