194
man at have Jndseende med, at de hverken spilde
Tiden ved Akademiet, eller anvende den paa frug¬
tesløse Arbeider, men at de i Tide anføres til de
Videnskaber, i hvilke de skulde bruges. Dette
er en Pligt, hvorfori alle de Forældre, som be¬
stemme deres Børn til offentlige Embeder, skulle
giøre Fædrenelandet Regnskab, og hverken den
naturlige Kierlighed, eller Moden, eller andres
Efterladenhed, kunne undskylde dem, om de for¬
sømme det. Lad dem kuns ikke klage over Lykkens
Blindhed, og beraabe sig paa Exempler af uvær¬
dige Embedsmænd. Hvor skulde det kunne væ¬
re andet, saa længe Forældrene selv forsømme,
at giøre deres Børn værdige? Lad Fortienester
ikke altid blive belønnede; er det derfor en Ulykke
at have dem? Naar man siger: Det unge Men¬
neske fortiente at befordres, den burde være mere,
end han er; mon da saadan een, om han kuns
var Student, ikke giør sine Forældre og Familie
mere Ære, end et forkielet og i Vankundighed
og Forfængelighed opdraget Drog, om man og
slæbte ham fra een Ærespost til en anden? Vi kun¬
ne ikke underholde vore Børn med Æren alene,
ville maaskee nogle Forældre svare; De maae væ¬
re nok saa lærde og fortiente, saa koste de os dog
mange Penge, saa længe de endnu ikke ere befor¬
drede. Maae jeg spørge disse Forældre: Hvad
de kalde Befordringer? De forstaae dog vel ikke
