195
derved, at et ungt Menneske faaer en Titel uden
Jndkomster og Forretninger, et Navn, som
kuns foraarsager ham nye Bekostninger, som han
misbruger til Lediggang, og hvorved han af For¬
fængelighed udelukker sig selv fra mange nyttige
Beskieftigelser og virkelige Befordringer? Skul¬
de nogle Forældre endnu tænke saaledes, da
maae vi bede dem, at de dog ikke vilde give Vi¬
denskaberne Skyld for det, som er en naturlig
Følge af deres egen Daarlighed. Lad deres Børn
først lære noget til Gavns, førend de tænke paa
at befordre dem; have de siden Midler nok, saa
lad dem blive ved at studere saa længe, indtil de
kunne opnaae et virkeligt Embede: Have de ikke
Midler, saa lad dem kuns ikke holde det for en
Skam, at de fortiene deres Brød ved Videnska¬
berne; Og i et Land, hvor disse agtes, som de
bør, skal dette hverken være vanskeligt eller skam¬
meligt. Siger man, at de ikke agtes; hvem kun¬
ne da være mere Skyld deri, end de anseelige Em¬
bedsmænd og formuende Forældre?
Enhver af disse giøre kuns dertil, hvad han
kan; og for at kunne meget, kommer det i de fle¬
ste Tilfælde kuns an paa, at man vil. Men
en Udflugt, en Undtagelse fra Regelen, et Ex¬
empel, er nok til at giøre det umueligt, som ellers
var let. Naar man følger bestandige Grundreg¬
ler, endog naar disse ere ikke saa grundede, som
