198
paa. De udvortes Behageligheder, som i mig
havde været stumme og døde, gave de et nyt
Liv ved en uskyldig Frihed, en uhykkelsk Ven¬
lighed og en Færdighed til at tænke og udtrykke
sig vel. I Stedet for de sædvanlige Talemaa¬
der, som ere brugelige iblant skikkelige Folk, som
man lærer uden ad, ligesom en Lectie, som man
siger tusende gange, uden at tænke derpaa, og
som er alt, hvad de fleste Fruentimmer veed,
vidste de at tale om mange Ting saaledes, at man
kunde høre, at de havde tænkt selv. Dette var
Frugten af vore daglige Samtaler, og af den
Frihed, som jeg forundte dem til at tale fortroe¬
lig med mig. Og hvor mange andre herlige
Virkninger havde ikke denne Fortroelighed. Mine
Børn vare aldrig saa fornøiede i noget Selskab,
som i mit. De skiulte intet for mig indtil de
hemmeligste af deres Hierters Bevægelser; De
spurgte mig i alle Tilfælde til Raads, endog i
saadanne, som vare ligegyldige, som jeg lod
komme an paa dem selv, og som de kunde let
have skiult for mig. Naar de sagde eller begie¬
rede noget, som ikke anstod mig, var det nok,
at jeg taug, smilede eller skiemtede dermed, for
at faae dem til at troe, at det ikke var ganske,
som det burde være; og jo mindre jeg sagde dem
derom, desmere Umage giorde de sig, for at
udgrunde Aarsagerne selv til min Mishag. Ved
