203
kunde have gjort ham bestandig i det Forsæt, der¬
som det ikke var blevet understøttet tillige ved
andre Passioner, ved Vrede og Skamfuldhed.
Han elskede mig virkelig; men han hadede endnu
mere sit forrige Selskab. Han undsaae sig for
mig; men han skammede sig langt mere for Ver¬
den. Hans Begreber om Æren vare saa ureene,
at det onde Rygte, som han ved sine egne Laster
havde paaført sig, rørte ham ikke saa meget, som
den Skam, at være bedragen af andre. Saa
ufuldkomne vare de første bevægende Grunde til
hans Forandring; men der var dog allerede vun¬
det meget derved. Naar man først er kommen
saa vidt, at man kan overtale sig til at afbryde
en gammel Synde=Vane, og at skye Leilighederne
til nye Laster, er det vanskeligste Skridt gjort.
Hiertets Forbedring er en Virkning af ædlere og
reenere Grunde; Men disse arbeide forgieves paa
en Siel, som døver sig selv ved idelige Adspre¬
delser. Det Sande, det Gode, det Natar¬
lige, det Dydige er let at kiende, og vi maae
elske det, saasnart vi kiende det. Jndgroede
Fordomme og herskende Synde=Vaner skiule
denne Kundskab for os, eller og undertrykke de
gode Bevægelser, som den opvækker. Saasnart
fordrives ikke denne Taage fra vore Øine, førend
det med eet bliver lyst i Sielen; Vi indsee uden
Møie de Sandheder, som tilforn vare os ubegri¬
