209
Er det, fordi de ere saa rare, eller og, fordi J
troe, at det er Eder selv mere anstændigt, at for¬
evige nogle gamle Finkeridderes, Kiæmpers og
Voldsmænds Jhukommelse, at skrive Liigtaler
in Folio over saadanne Kirkepatroner, som ikke
have andet at bryste sig af, end deres Stamme¬
træe, at fortælle os i lange og opskruede Program¬
mer Historier af enhver Candidat, som søger en
akademisk Titel, at give os vidtløftige Fortegnel¬
ser af lærde Folk i enhver Province, hvis Verker,
til Forfatternes Ære allerede længe have været
forglemte. Er dette Aarsagen, da maae J for¬
lade mig, om jeg troer, at J gjorde Fædrene¬
landet langt større Tienester, naar J samlede saa¬
danne Gravskrifter, som denne; eller og taug
stille, saa længe J ikke vidste at sige os noget
bedre.
For at oplyse noget i denne Gravskrift, som
ellers skulde være uforstaaeligt, maae jeg berette,
at den afdøde Patriot, til hvis Afmindelse den
er opsat, lod sine Bønderkarle lære at spille paa
adskillige Jnstrumenter, og at de bragte det saa
vidt deri, at han ved dem ofte lod opføre hele
Concerter. Dette havde den Virkning, at naar
andre Bønder gik paa Kroen, søgte disse en For¬
nøielse, som er den ædelste af alle de sandselige,
og som gav dem en finere Tænkemaade, end Ho¬
bens. Det var saa langt fra, at det kostede
